Fredericia Slægtsforsknings Institut.

Hans Nielsen.

Der var selvejerbonde i Skærup Sogn og endvidere Sandemand og Herredsfoged i Holmans Herred, er født ca. 1475.

Hans Nielsen synes at være Søn af Niels Pedersen, der var selvejerbonde i Skærup og Herredsfoged i Holmans Herred, hvis imidlertid Sagnet om Slægtens kongelige herkomst, har noget på sig, må Hans Nielsen i stedet være Dattersøn af Niels Pedersen og uægte Søn af Kong Hans.

Helt op til midten af det 18. århundrede verserede der i Niels Pedersens Efterslægt en romantisk beretning og version om Slægtens Herkomst og om årsagen om Slægtens særlige Begunstigelser. Der fortaltes, at Kong Hans engang på Rejse, lagde vejen gennem Skærup, der blev han forelsket i en Pige, der stod og vaskede Tøj ved en Dam uden for Slægtens gaard. Hun fødte året efter en Søn, som fik navnet Hans Nielsen, og han skulle være identisk med den første Hans Nielsen på Skærup gaard. Det skulle være årsagen til at Kongen i 1481 skænkede en Gaard til Slægtens Stamfader, Niels Pedersen.

Denne beretning lyder umiddelbar helt usandsynlig, men ved studium af aktstykkerne til Slægtens historie i de følgende århundreder, får man dog adskillige Vink om Sagnet om Slægtens kongelige Herkomst ikke er grebet helt ud af Luften.

I Samlingen fra Folkemunde findes en lidt anden Version:

Da man årene efter Prinsens møde med den unge Pige underrettede ham om, at Pigen havde født ham en Søn, vedkendte Hans Højhed denne som sin, thi Barnet blev født med et Modermærke på højre Arm, ligesom Prinsen havde og Barnet blev nævnt efter Faderen.

I denne forbindelse er det værd at nævne, at en efterkommer efter Hans Nielsen i tredje led, Hans Hansen Skærup førte en springende Leopard i sit våben, hvad ofte ses hos slægter, der har kongelige forbindelser. Med sikkerhed kendes kun 2 af Hans Nielsens børn, nemlig Anders Hansen med tilnavnet Munk og Oluf Hansen. De boede begge i Skærup Sogn, men der synes at have været en søn mere, Hans Hansen, som boede i Grundet, Havnstrup Sogn.

Niels Pedersen nævnes første gang i Tingsvidne, der blev udstedt i august 1439 på Brusk Herredsting. Heri lovede Per Matisen, Fisker med flere, Niels Pedersen ordfejde for drabet på Per Matisen Fiskers søn Oluf Pedersen, forfejde var en erklæring, der efter manddrab blev afgivet af den dræbtes slægt over for drabsmanden i anledning af, at Mandeboden var erlagt. Det ser ud som dette har faaet ret alvorlige følger for Niels Pedersen, der i første omgang har måttet betale en klækkelig Mandebod, han fik vist også sine ejendomme forbrudt, måske kun delvis, thi året 1481 fik han af Kong Hans Oprejsningsbrev på sin gård i Skærup. Der opstod sidenhen i Niels Pedersens efterslægt og hos andre visse misforståelser vedrørende hans position i samtiden og ejendomsforhold. Et sted oplyses det, at i 1486 boede Adelsmand Niels Pedersen af Slægten Glambæk i Skærup. Kilden til dette må være et Dokument fra samme år, hvori Niels Pedersen nævnes i Skærup, dog efter Væbnerne. Han beseglede Dokumentet med adeligt Vaaben, ifølge dette Vaaben var Niels Pedersen ikke af slægten Glambæk.

Det er højst sandsynligt, at Niels Pedersen tilhører en Uradelsslægt, der som følge af drabet og deraf følgende forringede økonomiske omstændigheder, har opgivet at have sit adelskab, men fortsat har beseglet med Slægtens Vaaben.

Det omtalte Vaaben forestiller fire gange tværdelt Skjold.



1884-1890. Samlinger til Jysk Historie og Topografi.

Om Kong Hans, Skærup, Vejle. Ved H.E.Frits, side 353, Bind nr. 10.

I Skærup by er en Gaard, hvor der gennem Tiderne fra gamle Dage har været Jagthus, en Jagtstald, Barfred eller Asylrum, på den Gaard boede i henved 300 Aar en Familie, Fader og Søn efter hinanden i indtil 10 Led, alle med navnet Hans Hansen, saa langt Mandslinien varede, og der var en Søn med navnet Hans Hansen, var Stedet benaadet med adskillige Privilegier, hvilket ophørte, da Mandslinien gik ud. Naar der spørges, hvorfor dette Sted havde den særlige Benaadning, og hvorfor Begunstigelsen var knyttet til navnet Hans Hansen, har sagnet, som endnu lever paa Egnen, vist nok Ret, naar der siges, at den første Hans Hansen var en naturlig Søn af den senere Kong Hans, der som ung Prins havde været til huse i dette Barfred. Moderen var en Pige af simpel Stand, som Sagnet fortæller, at Prinsen saa ved Stedets Gadekær beskæftiget med Vasketøj, og som han ved samtale fandt behag i, Sagnet fortæller endvidere, at da man Aaret efter underrettede Prinsen om, at Pigen havde født en Søn, vedkjendte Prinsen sig denne som sin, da barnet var født med et Modermærke på højre Arm ligesom Prinsen, Barnets Navn blev ret og seet Hans Hansen, dengang havde man ikke begyndt at danne særnavne for uægte Konge sønner. De Benaadninger der blev Personerne i Hans Hansens Gaard til Del fra Led til Led, skrev sig jo nok fra, at denne første Hans Hansen var født i denne Gaard, denne ligger i en lavning i Skærup by, nu matr.13 ab. Ikke langt fra Skærup Kirke, Gadekæret paa peges endnu tæt ved Gaarden. Skønt det jo ikke er aldeles bestemt godtgjort, at bemeldte Barfred ligger samme Sted eller er identiske med Kongsgaarden Skærup gaard, hvor f.eks. Kong Erik Emune stundom opholdt sig, og hvor Peder Syv angiver, at kong Hans er født, så kan det imidlertid godt være, at det er saa.

Denne Kæde af Hansener blev ej heller brudt i de 250 Aar, da Gaarden eller Stedet haves inde af den Slægt. Ja selv efter Aaret 1681, da den dalevende Hans Hansen på den Tid eneste Søn Hans Hansen døde i sit 19 Aar, må en anden Søn Hans Hansen have kunnet overtage Gaarden, da det udtrykkeligt anføres i 10 Led, hvor Gaarden gik i Arv fra Far til Søn af samme Navn indtil midten af det Attende Aarhundrede, omkring 1750, da Slægten uddøde.

Da Skærup Kirkebøger desværre er brændte for en Del Aar siden, har man ikke anden oplysning, end den som sparsomme Eftreretninger som et Epitaphium og flere Gravplader i bemeldte Kirke kan give.

Med en enkelt undtagelse er Hans Hansens Familier de eneste Familier, der er begravet inde i Kirken. I Chr. IV tid et Medlem i selve Coret. Epitaniet bærer en springende Leopard eller Løve i sit Skjold.

" Erlig og fornomstig Maan Hans-Hans Søn, som død 1779 i Augustus og blev her begravet."

Desuden på begge sider af Korset følgende:

Her ruger vi baarge oc stor Fest, men her er vi fremmed Gest, Vi tencher der mest derpaa, som skulle til evig Tid bo Tien Gud oc haalt hans Bod, Du blifver baaren i venlig Amen.

GMT. 1579

En anden Ligplanke af samme beskaffenhed staaer

H.E.R. I.H.S.

Herunder hviler salig Anne Olufsdatter salig Hans Hansens Hustru, som død anno 1612 hindis see Gud have.

Endvidere Gravsten over Hans Hansen og Sofie Grøn, hendes slægt er opført i Esberns Snares Slægtskalender, da dør Hans Hansen 1631 og Sofie Grøn 8. December 1633 han begravet 28. juni.

Samlinger til Jysk Historie og Topografi 1889-90. 2Rk. Bind 2.

Hans Hansen, Skærup. Side 125-136 af O. Nielsen

Hr Justitsraad Friis har i Samlingen, jysk Historie og Top.S.353 flg., meddelt nogle oplysninger om den Selvejende Bondeslægt, der i sin tid boede paa en Gaard i Skærup ved Vejle, Sagen har ikke stor Værdi, men af de slutninger, som hr. Friis bygger paa de af ham anførte Sagn og paa uhjelmede Optegnelser, burde dog ikke forblive uimodsagte, navnlig paa grund af Spørgsmålet om hvilken Værdi der bør tillægges et saakaldt Sagn fra Nutiden. Den Tillid Hr. Friis nærer til Beretningen i Dansk Atlas, at disse Bønder af navnet Hans Hansen i henved 300 år i 10 Led havde beboet Gaarden, ledede ham nemlig til at finde et Sagn troværdig, der vil mene, at den ældste Hans Hansen var en søn af Kong Hans, født i samme Gaard, som hans Efterkommere kom til at eje, af hvilken grund der skulle være knyttet særlige Benaadninger til Gaarden, saa længe nogen af navnet Hans Hansen ejede den.

Da Kong Hans er født i 1455, kunne en uægte Søn af ham vel nok være født 1475, og paa den maade ville 300 Aar, som Dansk Atlas 1764 omtaler ikke være umuligt, men selv om Bønder har boet her siden Kong Hans Tid, hvilket som nedenfor skal paavises ikke at have været tilfældet, kunne man endda ikke være berettiget til at tillægge et Sagn om Kong Hans forhold til Bondepigen, anden betydning end at den bærer præg af Paavirkning af lignende Eventyr.

Hvad Familien i Skærup angaar, ses det af et Tillæg nr. 4, at der endnu i 1691 kunne fremlægges et brev paa Gaarden, udstedt af Kong Hans ikke til Hans Hansen, men til Niels Pedersen og at Hans Hansen havde faaet Gaarden af Dronning Dorthea i mageskifte for en Gaard i Dons. Altsaa i Aarene 1559-71.

Hermed falder hele Sagen, men forholdene i hele Sagen er saa ejendommelige, at det dog har nogen Interesse at se, hvorledes de virkelige Forhold var.

Denne første Hans Hansen finde nævnt 1547, som bonde i Dons, dette Aar fik nemlig Anders Hansen, Oluf Hansen og hans Brødre kgl. Bevilling paa deres livstid at maatte beholde Gaard i Skærup, en i Hvilsbjerg, en i Dons imod en Aarlig Afgift af 1 Tdr. Smør og i øvrigt være fri for anden Afgift; dog skulle de holde Lensmanden paa Koldinghus med hans Folk en Nat om Aaret med Øl, Mad, Hø, Havre og Strøfoder til Hestene. Mellem disse Brødre er sikkert underforstaaet Hans Hansen, der noget senere opføres, som boende i Dons og ogsaa ejede Gaard i Gaardslev. Den Anders Hansen i Skærup, som her nævnes, var efter brevet ikke Broder til Hans Hansen, idet denne Gaard i Skærup ogsaa ydede en Fjerding Smør.

Da Kolding Len kom tilbage til Kronen, fik han den 19.Feb.1579 af Kong Frederik d. II. fritagelse for Landegilde, Ægt Arbejde, Tynge og anden Besværing af den Gaard i Skærup, han boede mod at holde Tilyn, at intet ulovligt Fiskeri blev drevet i Lenets Aaløb. Han sikrede sin Hustru og Børn samme Rettigheder, men maatte tilskøde Kronen en Gaard i Gaard slev, hans Hustru hed Anne Olufsdatter, han døde 1579, hvorimod hans Kone levede til 1612. Indskrifterne paa Deres Grave er meddelt hr. Friis.

Den 2den Hans Hansen var kgl. Delefoged og døde 28. juni 1631. hans Enke Sofie Grøn 8. Dec. 1633. Faderen erhvervede Frihedsbrev for sin Søn.

Den 3die Hans Hansen var gift med Bodil Sørensdatter, fik 1627 Skøde paa halvdelen af Gaarden i Skærup og købte 1638 del af Munkegaarden i samme By.

Den fjerde Hans Hansen fik Frihedsbrev i Aaret 1649. Han ansøger ligeledes i Aaret 1672 om samme Ret for sine Eftrekommere, det imødekommes, men faar ingen Betydning, da Sønnen Hans Hansen dør 19 Aar gl. I Aaret 1681. 1700 ses det at navnet Hans Hansen ikke mere findes over Selvejergaardmænd i Skærup.

I.O.Nielsens Beretning gengives i de mange Ansøgninger til Rentekammer og fra Kanceliregistret.

Kong Hans skulle Fødestedet være Skærup gaard 1455-56.

Dagen er angivet efter Petrus Olai (Skalp) 144 Luhms Samlinger til den danske Historie II-III side 20 og et par Haandskrifter iflg. Danske Magistre 3die række III S. 301. Stedet efter Choon Skib SRDII p 564 efter Hvidtfeldt VS44Fu860 var Kong Hans,derimod født Torsdagen før Barnebæ d. 5. juni iflg. Werlauff Monum over Kong Hans og Dronning Christina 5 side og Schelgel I S.51 efterfulgt af Christina I S.118 har 8. juni, men at han hverken kan være født 5. juni (hvilken dag i Aaret 1455 var Christi Legemsfest, hvad man vistnok ville have angivet og bemærket, hvis denne antagelse var rigtig) eller 8. juni i Aalborg, viser et brev skrevet af Dronning Dorthea skrevet i Helsingborg 13. juni 1455.

Aftryk i Danske Mag. 1c efter optegnelsen i Seihms Samling I II S.108 skulle han være født på Skærup gaard 1½ mil fra Kolding, Aaret angives forskelligt 1455-56 efter Danske Konger.