Hans Ludvig Smidth

  Forskningsnotater:

Hans Ludvig Smidth (2. oktober 1839 i Nakskov - 5. maj 1917 på Frederiksberg ) var en dansk maler.
Smidth var søn af prokurator, senere byfoged i Skive , kancelliråd Edvard Philip Smidth (1807 - 1878) og Karen Cathrine født Berg (1812 - 1855), og dermed bror til Verner Frederik Læssøe Smidth grundlæggeren af cemetkoncernen F.L. Smidth & Co . Efter i 1858 at være blevet student fra Viborg Katedralskole læste han et par år medicin, men opgav dette for i 1861 at lade sig indskrive som elev på Kunstakademiet ; noget senere begyndte han at male under Niels Simonsen , men allerede 1866 gjorde økonomiske vanskeligheder, at han måtte forlade København for fremtidig at uddanne sig hovedsageligt på egen hånd under studier ved Limfjorden og i Jyllands hedeegne. I 1867 debuterede han på Charlottenborg med 2 landskabsbilleder og udstillede i de følgende år adskillige større og mindre arbejder, dels landskaber med mere eller mindre fremtrædende staffage af dyr og mennesker -- 1875 således det nydeligt formede Gæssene drives hjem, - dels billeder af jysk almueliv, alt sammen ting, der vakte de kyndiges opmærksomhed ved præget af ærlig og dyb naturopfattelse og grundigt formstudium, medens en vis tørhed i farve og foredrag gjorde hans kunst mindre tilgængelig for det store publikum. Alt som årene gik, udviklede Smidth, der i 1877 fik den Neuhausenske Præmie for En fremmed spørger om Vej i Bondegaarden paa Heden, sig imidlertid stærkt også i teknisk henseende og vandt navnlig frem til en finhed i tonerne, der i forening med hans andre gode egenskaber har sikret ham ikke ringe anseelse. Først og fremmest er han den jyske hedes og dens befolknings maler og indtager som sådan en meget smuk og selvstændig plads i de udpræget nationale maleres række. Han er en stærkt og vemodsfuldt følende natur, der så vel med hensyn til emnerne som til fortolkningen af disse altid holder sig på det jævne, men hvis frembringelser, så vel landskaber som folkelivsbilleder, er sikre på at gøre et varigt indtryk i kraft af den kærlighedsfulde respekt for opgaven, hvorom de helt igennem bærer vidnesbyrd.