Mary Elvira Nielsen Sygeplejerske og gårdmanskone

   Dødsårsag: Alderdom.

  Dåbsnotater:

Daab: Sognepræst Fenger i Udby Kirke.
Baaren af Enke Sine Nielsen af Fredericia.
Faddere: Snedker Søren Peter Nielsen, Handelsmand Peder Pedersen, begge af Udby.

  Begravelsesnotater:

Mary kommer efter konfirmationen det første år på gaarden i Bognæs, hvor Jens nu er alene efter søsteren, Sofie Petersen, er død, her er hun sammen med Marie Jørgensen, som er en søster til tante Karen, Mary kommer også til Vognmandsmarken24 i Mejeriet, da hun gerne vil være Sygeplejerske, tager hun Handelsskoleeksamen og olptages som 18 årrig på Bispebjerg Hospital, hun får en anbefaling af fru Nøjgaard, Udby Præstegaard, da det er vanskeligt at blive optaget, det bliver nu hendes arbejde gennem 15 aar, hvorefter hun bliver gaardmandskone i Butterup ved Regstrup med sin mand Carl Larsen fra Lellinge, senere på Højagergaard, Udby på Tuse Næs indtil Carl grundet sygdom sælger gaarden, de flytter til huset på Blåbærvej 14, Hørby, hvor Carl dør kort efter, hvorefter hun genoptager arbejdet som sygeplejerske på Mårsø Plejehjem og ved Hjemmeplejen.

Bisættelse af Mary Elvira Larsen DDS: 754, 36, 321, 121 *
Hendes planer blev dog ændret, da hun mødte Carl Olaf Larsen. Og den 18. maj 1952 blev de gift her i Udby Kirke. De bosatte i Butterup, hvor de drev landbrug sammen. Gården i Butterup blev et samlingssted for hele familie. Tit var familien forsamlet til fest, og hvert år kom hendes søskendes børn på sommerferie.
Den 17.november gik Mary Elvira Larsen bort. Efter et langt og godt liv sammen med jer har hun nu fået fred og er sovet ind. Midt i familiens kreds står en plads tom. Et samlingspunkt er væk. Mary Elvira Larsen - eller Mavi - vil blive savnet for hun var elsket og værdsat af mange: Som søster, -som faster, -som moster. Her havde i gode stunder - og jeg ved at disse mange somre på gården i Butterup har betydet noget ganske særligt jer, som kom på besøg! * *
Efter mange gode år på gården i Butterup købte Mary og Carl Højagergård her på Tuse Næs. Da Carls helbrede begynde at svige, slog Carl og Mary sig ned på Blåbærvej. Her levede Carl kun i kort tid, -han døde 20. december 1972. som ven. Marys barndomshjem var her på Udby Kirkevej.
Mary var del af en stor søskendeflok. Som ung tog Mary til København for at uddanne sig til sygeplejerske. Af egen driftskraft lykkes det hende at blive sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. I fortæller, at hun bar et ønske om at arbejde som sygeplejerske på Grønland. *
Herefter skulle Mary selv skabe rammerne for sit liv. Men med foretagsomhed og gå-på-mod magtede hun dette til fulde. I en alder af 57 år tog hun kørerkort og 2 begyndte at virke som hjemmesygeplejerske her på Tuse Næs. Mary holdt af at sit arbejde som hjemmesygeplejerske og hun skabte glæde og var værdsat hvor end hun kom. Mary forsatte sit arbejde til hun blev 70 år. Hun vil blive savnet for at det gode hun bragte jer. *
Om et øjeblik skal vi synge den salme der hedder O kristelighed. Her hedder det: "Lyksalige lod, at leve hvor døden har mistet sin brod..." *
Mary var et ganske særligt menneske. Hun forstod at knytte bånd til mennesker omkring sig. Hun kendte Umiddelbart synes det måske forkert! For det er jo ikke det vi oplever! Døden findes jo. I som kendte Mary mærker jo at døden findes og døden gør ondt. Når man mister et menneske var os nær, da mærker ikke alt det gode, hun ikke ville gøre for jer som hun holdt af. Også hvor tiderne var svære, og der ikke var meget at gøre med, -da fandt hun altid noget hun
kunne undvære, hvis andre manglede. man - som efterlad - at døden gør ondt. *
Overalt hvor hun så at hun kunne gøre forskel og skabe liv og glæde, -ja da ønskede hun at være. Mary havde et stor hjerte og rummede meget. Med sin varme og nærværd kom hun til at betyde meget for mange af jer. måske synes vi, at vi har et afklaret forhold til døden; - at døden er en naturlig ting vi må acceptere som en uundgåelig kendsgerning for alt levende. Ja, det kan
nok være. *
Men når døden kommer tæt på og griber ind i vores liv, da bliver det alt andet en let at acceptere. Her melder døden sig som noget koldt og afgjort noget vi aldrig kan komme på talefod med.
Mary vil blive savnet for smittende latter, sin humor og sit positive sind. Når døden skiller os fra dem vi var forbunden med, da mærker vi alt for godt at døden rummerat døden rummer smerte for os. *
Men når Grundtvig i sin salme skriver at døden har mistet sin brod, så er det slet ikke for at underkende eller se bort fra den smerte som I føler nu.
Vi ved, at når en bi mister sin brod så kan den ikke længere stikke os. Så er bien ikke længere os en trussel. Sådan er det også med døden. Fordi Gud gennem sin søn - en gang for alle - har overvundet døden ved at genopstå på den tredje dag; - har døden mistet sin brod. For gennem sin opstandelse lover Gud at føre alle fra dødens mørke til et evigt liv med ham. Det er det som evangeliet fortæller og det er det vi skal stole. Tro, håb og kærlighed skal hjælpe os til
at leve i den tillid. *
Gud gav jer så meget godt og ægte og ærligt i skikkelse af Mary Elvira Larsen. Nu hvor I ikke længerer kan drage omsorg for hende, bærer Gud hende til sin store sommer; - den sommer hvor der smerte for os. Så er det derimod for at fortælle om det som det kristne håb rummer.
Så er det ikke er skyggen af død.
Amen

  Begivenheder

1. Konfirmation, 7 Apr. 1929, Udby Kirke, Udby, Tuse, Holbæk, DK.

Mary blev gift med Carl Olaf Larsen Gaardmand, søn af Magnus Peder Larsen og Jørgine Helene Rasmusen, den 18 Maj 1952 i Udby Kirke, Udby, Tuse, Holbæk, DK. (Carl Olaf Larsen Gaardmand blev født den 18 Mar. 1903 i Alstrup Mølle, Brarup, Falster Nørre, Maribo, DK, dåb den 3 Maj 1903 i Brarup Kirke, Brarup, Falster Nørre, Maribo, DK, døde den 20 Dec. 1972 i Centralsygehuset, Tveje Merløse, Merløse, Holbæk, Dk og blev begravet den 26 Dec. 1972 i Familie-Gravstedet, Udby Ny Kirkegård, Tuse, Holbæk, DK.)