Jens

  Forskningsnotater:

Afskrift fra Slægtsroman af Svend Olsen
"Bønder og Færgefolk"

Generelle notater: Jens vidste godt det var greven der var far til lille Zidsel, men om han vidste noget om at Margrethe stadig omgikkes greven, er uvis. Jens var Grevens højre hånd under og i Svensker krigen, og i en kamp de var ude i, kom Jens gruelig af sted, han fik ganske enkelt skudt de ædlere dele
af, og ville aldrig selv kunne avle børn. Så Greven har nok ment han hjalp dem begge, ved at lade dem gifte.
Jens døde i efteråret 1693, Zidsel fandt ham død der hjemme i Færgehuset en dag hun kom hjem fra een af hendes svømmeture i fjorden .Zidsel fik en af færge folkene til at hjælpe sig med at lægge den 78 år gamle Færgemand i kisten.
Da Zidsel var barn, var der to kister,men den ene var blevet brugt til hendes mor .Hun huskede , at der dengang blev sagt, at sådan en kiste kun blev brugt af store bønder folk, så færgemanden måtte være en rig mand,der kunne give sin kone en sådan begravelse. Mange gange var det kun en fjæl, der var påslået sider og var uden låg,der blev brugt til at begrave de døde i.
Zidsel tømte kisten, hvori færgemanden skulle ligge, så det var ordnet, når færge karlen kom for at hjælpe.
Zidsel havde aldrig set i kisten, for hun vidste, den indeholdt alle færgemanden's ejendele,og han havde fortalt hende, at der var en del penge, hun skulle have, når han var død. Hun tømte den for gammelt tøj, noget var fra hendes mors tid, som den gamle Færgemand havde gemt for at mindes sin
elskede Margrethe.
Da alt tøjet og de gamle klude, han også gemte på, var taget op, lå der et fåreskind, der var hvidt med to sorte pletter .Zidsel kendte det godt, det var et skind, hendes mor altid havde siddet på ude på bænken, når hun sad og så ud over fjorden efter færgen .Zidsel fik tårer i øjnene ved at mindes hendes
mor så tydelig. Selv havde hun ikke tænkt på skindet før nu, fordi hun ikke havde set det. Den gamle Færgemand måtte straks efter hendes mors død have gemt det her. Hun bestemte, at han, som havde været i hendes rigtige fars sted, skulle have det med i graven. Før kisten skulle lukkes, ville hun lægge det over ham. Da hun løftede fåreskindet op af kisten, lå der et lag rent halm, og da hun fjernede dette, lå der stabler af rigsdalere, fem i hver stabel over hele bunden af kisten. I en bunke i det ene hjørne lå en masse mønter af forskellig værdi. Der var flere hundrede rigsdalere i det hele. Hun huskede nu , at Baron Steen Reedtz engang hun var inde på hans kontor efter undervisning stimerne hos Grevinden havde sagt til hende, at hendes far nok gemte mønter i et strømpe skaft til hende, så hun engang kunne blive et godt parti. Hun tænkte på, at hendes mor havde været med til at samle denne store sum, og de håbede sikkert, hun ville få meget glæde af en, ligesom hun vidste, at det havde været en stor glæde for dem at kunne efterlade hende så meget.
Hun blev klar over, at hun måtte se at få alle disse penge af vejen. Resolut fjernede hun nogle sten foran ild stedet, gravede et hul og fyldte alle pengene ned her, dækkede dem med halm og jord og lagde stenene på plads igen.

Jens blev gift med Margrethe i Sep. 1660 i Hørby Kirke, Hørby, Tuse, Holbæk, Dk. (Margrethe blev født i 1630 i Udby, Tuse, Holbæk, DK, døde den 3 Jul. 1678 i Hørby, Tuse, Holbæk, DK og blev begravet den 6 Jul. 1678 i Hørby Kirkegård, Hørby, Tuse, Holbæk, Dk.)