Johan Lorentz Castenschiold Plantageejer Storkøbmand ¹

   Dødsårsag: Børnekopper.

   Et andet navn for Johan var Johan Lorentz Carstensen Storkøbmand.

  Forskningsnotater:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Lorentz Carstens (1705 på St. Thomas-1747 på Knabstrup)
I 1745 blev Knabstrupgård solgt til Johan Lorenz Carstens (1705-1747) den 12. marts 1745 adlet Castenschiold.
Familien forlod i 1739 den dansk-vestindiske koloni Sankt Thomas for at bosætte sig i Store Kirkestræde i København . Kong Christian den 6. havde anmodet den ansete mand om at blive rådgiver om forvaltningen af de nye kongelige plantager på Sankt Croix . Carstens og hans hustru betragtedes som selvfølgelige medlemmer af den inderkreds, der stod for den danske slave- og sukkerhandel. I 1745 nærmede han sig de øverste trin på rangstigen, da han blev adlet under navnet Castenschiold og købte herregården Knabstrup. Han medtog en række slaver til Danmark, der fik bopæl på Knabstrup. Juridisk set var disse slaver fortsat hans ejendom, og de fungerede mest af alt som håndværkere og tjenere i huset. Der findes på Knabstrup også et St. Thomashus .
Johan Lorentz Carstens planterbaggrund
Faderen Jørgen Carstens var født i 1678 i Flensborg . Han blev i 1694 opfordret af sin morbroder Johan Lorentzen , guvernør i Vestindien, til at komme dertil.
Han endte med at blive en holden mand med plantager på både Sankt Thomas og Sankt Croix: Han begyndte som proviantmester på fortet i Charlotte Amalie på Sankt Thomas. I 1701 , da han var 23 år gammel, giftede han sig med sin morbroder Johan Lorentzens adoptivdatter, som bragte nogen formue med ind i ægteskabet. Den 10. juni 1702 døde morbroderen og ved testamente arvede Jørgen Carstensen en tredjedel af dennes formue.
Mosquito Bay
Jørgen Carstens var nu en holden mand og erhvervede sig en sukkerplantage ved Moskito Bugten. Mosquito Bay lyder ikke særligt tillokkende, det har imidlertid ingen forbindelse med myg, men skyldes en forvanskning. Johan Lorentz kom til verden i 1705.
I 1706 og 1715 klagede planter Carstens og andre creolere til København over regeringens formynderrolle mod de eurokreolske plantere. De sendte en deputation til København bestående af bl.a. Jørgen Carstens. Den modtoges høfligt, men deres mål om uafhængighed af Danmark kunne ikke imødekommes.
Faderen døde i 1720 på Sankt Thomas og Johan Lorentz arvede plantagen Mosquito Bay. Han giftede sig i 1728 med Jacoba v. Holten (f. 1705), en datter af den gamle guvernør Joachim Melchior v. Holten . De to unge blev nu ejere af plantagerne Mosquito Bay og Pearl, hvortil hørte yderligere en mindre plantage, Crown, på Sankt Jan, med i alt 150 slaver. Efter at Danmark i 1733 købte Sankt Croix af Frankrig , sikrede Carstens sig 400 tønder land på denne ø. Samme år var han og fru Jacoba faddere, da en af deres slaver, en ung neger ved navn Domingo, blev døbt af herrnhuttere fra København under grev Zinzendorfs besøg på øerne.
Senere protesterede han offentligt imod dem, der sagde, at kristendommen gjorde slaverne dovne.
Den 19. juni 1747 døde Johan Lorentz Castenschiold af børnekopper i en alder af 42 år. I 1748 købte enkefru Castenschiold Hørbylund (Hørbygård ), hvortil hun flyttede og døde den 4. december 1751.

Jørgen Carstensen og Joh. Loren
Ved Fr. Krarup
Som det formentlig eneste overlevende Barn af Jørgen Carstensens Ægteskab var Sønnen Johan Lorentz Carstensen eller Carstens fra Ungdommen af en velstaaende Person, der ogsaa i Stiffaderen havde en formuende Slægtning. Hans første Optrædende er da heller ikke afvigende fra den under slige Forhold ret velkjendte. Med en Gapitain Christian Krabbe, der forekommer paa
S. Thomas 1725\emdash 38 i mindre priselige Forhold synes han at have staaet i intim Forbindelse. 1729 kom han, sammen med 3 andre Beboere, i Strid med de foresatte BorgerOfficerer og nægtede dem Lydighed, indtil Gouvernør Suhm uden at imponeres af de Tiltaltes kavalermæssige Optrædende
arresterede dem paa Fortet, hvorpaa Carstens fandt sig i at afgive „nøjagtig Deprecation" d. v. s. en tilfredsstillende Afbigt.
Allerede 1725 havde han fra Amsterdam indgivet en frugtesløs Ansøgning om Pladsen som Gouvernør efter Thamsens Død (Han benytter ved denne Lejlighed et Vaabensepl med en springende Hjort bag Stammen af et løvrigt Træ, hvilken Fremstilling nu gjenfindes i første Felt af det Castenskjoldske Vaaben (hvis tredie Felt er taget af det Holtenske Seglvaaben) og 1728 skal han have ægtet Jakoba v. Holten, en Datter af den fø rnævnte Gouvernør Jochum v. Holten, og havde derved faaet Svogerskab i Moderlandet, hvor bl. A. en Broder af hans Kone var Artilleri-Officer. Til dette Land stod hans Hu, saa at han allerede 1733 begav sig over Havet efter sin Forklaring for at søge sig Bopæl i Hjemmet. Dette skete dog ikke, hvorimod han kjøbte en Aktie i Vestindisk Compagni paa 10000 Rdl., der oprindelig lød paa afdøde Raadmand Schupp i Kjøbenhavn, hvorfor han ogsaa siden var en af de Aktionærer, der erhvervede sig Plantager paa S. Croix. Dels ene, dels i Forening med Andre, sendte han endvidere Vestindiske Varer paa sit eget Skib, Jomfru Jacoba, til Danmark og Europa, dog ikke til Kjøbenhavn, hvad der ifølge Compagniets Rettigheder ikke var tilladt. 1734 kom han tilbage fra sin Danmarksrejse og overbragte Direktionens Breve til Gouvernementet. Allerede før denne sin Afrejse fra S. Thomas var han traadt i Forhold til de Mähriske Brødre, der 1733 sendte deres første Missionærer til Vestindien. Anbefalede til ham fandt de god og trofast Støtte i hans Hus, om det end bemærkes, at deres Opfordringer om Omvendelse faldt ham til Besvær. Men da Menigheden siden er i Trængsel og Missionærerne i Fængsel, trø-stede han de forfulgte Negere, besøgte de Fangne, bespiste de
Anholdte, plejede den syge Missionær Frid. Martin i sit eget Hjem og viste sig i Alt som en mægtig og hjertelig Velynder. Da Grev Zinzendorff selv 1739 besøgte Missionen, husedes han
af Carstens, der fik ham til at holde Forklaringer og Andagts Øvelser for Husnegerne. Ogsaa betalte han Afgifterne for „de Bøhmiske Brødre".
Under alt dette florerede hans Bedrift. Flere Befuldmægtigede styrede hans Sager, og betydelige Summer vandrede aai'ligt fra Compagniets Kasse over i hans, men ogsaa omvendt, som da han 1736 maatte betale 666 2/3 Rdl. til at opbygge et Hospital som en mindelig Bode for „ubesindede Ord", udtalte ombord paa hans Brigantine Jacoba, da den engang i Sommeren laa sejlfærdig i Havnen. Ogsaa private Udlaan bevidne hans Overflod, som naar Gerhard Lauritzens Bo paa S. Croix findes at skylde ham 9000 Rdl. 1741 forlod han sidste Gang S. Thomas for at fæste Bo i
Danmark, hvor han erhvervede sig Knabstrup, adledes 1745, døde 1747 og begravedes i Helsingör, hans Hustrus Familiehjem.

Johan blev gift med Jacoba von Holten, datter af Joachim Melchior von Holten Vicekommandant og Maria van Beverhoudt, den 18 Dec. 1728 i St. Thomas, U.S. Virgin Islands. (Jacoba von Holten blev født den 19 Dec. 1705 i St. Thomas, U.S. Virgin Islands, døde den 4 Dec. 1751 i Knabstrup Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk, DK og blev begravet i Helsingør Kirkegaard, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, DK.)