Carl Erasmi Otterstrøm Cand. Theol.

  Notater:

Dansk Demografisk Database
Samtlige personer i husstanden
Holbæk, Samsø, Nordby, Nordby, en Gaard, 74, FT-1880, B4891
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Erasmus Otterstrøm 40 Gift Sognepræst, Husfader Aarhus
Sophie Cathrine Flensborg 41 Gift Hans Kone Gjøl Hjørring amt
Sophie Cecilie Otterstrøm 11 Ugift Deres Børn Uth Vejle amt
Ahrent Emanuel Otterstrøm 9 Ugift Deres Børn Uth Vejle amt
Mette Marie Agnete Elisabeth Otterstrøm 6 Ugift Deres Børn Hvilsted Aarhus amt
Andreas Nikolaj Otterstrøm 4 Ugift Deres Børn Hvilsted Aarhus amt
Christian Erasmi Otterstrøm 3 Ugift Deres Børn Nordby
Eline Marie Bay Otterstrøm 21 Ugift Husfaders Slægtning Randers
Anine Mathilde Daneborg 40 Ugift Lærerinde København
Margrethe Clemmensen 34 Ugift Stuepige Nordby
Bodil Marie Tuse 22 Ugift Kokkepige Nordby
Michel Skræder 19 Ugift Tjenestekarl Nordby

  Forskningsnotater:

Carl Erasmi blev student i 1858 i Aarhus, cand. theol. i 1865. Han var først uordineret medhjælper i Bjerregrav og lærer i Randers. I 1867 blev han forstander for Uth højskole ( ved Horsens ), men måtte opgive den i 1870. Højskolen var oprettet 1853 af komtesse Emy Frijs, men ophørte året efter; genoprettes 1867-70, nedlagdes derefter og blev brugt som asyl. I 1871 blev han kapellan i Astrup-Tulstrup-Hvilsted sogne, og året efter sognepræst i Hvilsted, der blev udskilt som et
selvstændigt sogn. 1876 sognepræst i Nordby på Samsø. Fra 1886 til sin død var han sognepræst i Tyrsted.Om nordby-tiden skriver Sophie Otterstrøms erindringer er genoptrykt i Nedergaard : Sansk præste og sognehistorie VIIB, 605-606 : I september 1876 flyttede vi til Nordby. Præstegården blev det yndigste og hyggelige hjem. Helt lukket gård med 2 porte med porthammer. Haven var også yndig, men den var lille, så urtehaven "smørgården" lå 5 minutters gang fra præstegården halvvejs til havet. Der var en dejlig - stor kirke, og den var fyldt hver søndag, og det skønt den var et stykke fra byen, det gjorde at man holdt af menigheden, skønt den avr meget aparte og ensidig. "Sådan gør vi Nordbier" sagde de, og så var det rigtigt. Der var dog mange jeg kom til at holde af. - Byen var meget stor og tæt sammenbygget, et sted lå den ene gårdmands gavl inde i den andens lade, og sådan var det flere steder med kun ganske lidt plads mellem gårdene. Der gik altid vægter om natten, og alle vægterversene blev sunget, og tordnede det gik der to vægtere. Ligeledes når
der blev bagt, det var nemlig smaåt med brændsel, og så bagte man med halm.....Om aftenen på et bestemt klokkeslet forlod alle piger og karle deres tjenester og samledes i byen, -der havde de flere lejede samlingsstuer, hvor de drøftede alt og vendte hjem igen, når det passede dem. de havde den sætning: natten er voregen. Jeg talte med en kone om det, men hun sagde: vi gjorde akkurat ligesådan, så vi kan ikke sige noget til det. den lykke og glæde vi havde af alle de 6 børn er ikke til at beskrive. De var raske og legede så udmærket sammen og fortalteos, om hvad de oplevede. Der var en stor dobbelt lo i den ene ende af stuehuset, den fik vi indrettet til tumleplads for børnene med gynger, rebstige og klatretov og jeg ved ikke hvad. Det var med tungt hjerte vi forlod Samsø folr børnenes
skyld. Den yndige ø og det yndige hjem - og vi havde været så lykkelige der........Lærer Jakob M. Hansen, Nordby sogns historiker skriver ( Nedergaard VII B,600 ): Så kom pastor C.E.Otterstrøm hertil. Biskop Brammer var ængstelig for at få en grundtvigianer hertil i 1876. Biskoppen ønskede " en sjælelig og legemlig sund o
g dygtig mand, mhvilket der sandelig var behov for, fordi ingen af Samsøs præster egnede sig til at blive provst. Og sognepræsten i Nordby skulle betjene Tunø, hvis sognepræst var syg.Otterstrøm huskes bl.a. for sine politiske interesse. Det var i provisorie-årene, og præsten var ivrig højremand. Allerede før der blev stationeret 2 gandarmer i byen, havde han søgt at overvåge ungdommens færd på gaden om aftenen, og lejlighedsvis havde han fået en del unge mulkteret for sammenstimlen og uro, drillerier og respektløs optræden over for præsten. Han blev derfor upopulær i visse kredse, og det landskendte refræn: Ned med Estrup, Scavenius og Ravn! fik i Nordby
følgende udformning, rettet mod ham og hans to politiske meningsfæller, lærer Larsen i Nordby og Kyhn i Mårup: Ned med Larsen, Otterstrøm og Kyhn! vi vil ingen nattevægtere ha', vi vil selv regere by'n.
Thyrsted 1886-97.I Thyrsted med den venlige befolkning levede far og mor lykkeligt i 9½ år, indtil far blev syg i vinteren1896 og måtte lade sig indlægge. Det viste sig at være blærekræft, for hvilken der ikke var nogen redning...Ved begravelsen strøede unge piger fra landsbyen blomster og grønt foran ligvognen. Graven var gravet med trappetrin, så kisten blev båret helt ned i den. Beboerne havde skænket en sølvkrans til fars kiste; efter mors død (1923) er den efter hendes ønske blevet ophæn
gt i koret i Tyrsted kirke. ( Cecilie Møller )
At det kneb svært for far og mor at få råd til at lade os studere, er ikke så sært, thi far måtte svare halvdelen af embedet til sin forgænger. Men vi børn mærkede intet til de økonomiske vanskeligheder... ( C.V.Otterstrøm )

Carl blev gift med Sophie Cathrine Flensborg, datter af Johan Ahrendt Flensborg Sognepræst og Mette Schalstrup, den 15 Nov. 1867 i Hvorslev, Houlbjerg, Viborg, DK. (Sophie Cathrine Flensborg blev født den 11 Dec. 1838 i Gjøl, Hvetbo, Hjørring, DK, dåb den 29 Apr. 1839 i Gjøl Kirke, Hvetbo, Hjørring, DK, døde den 11 Nov. 1923 i Frederiksberg, Sokkelund, Københavns, DK og blev begravet den 18 Nov. 1923 i Tyrsted, Hatting, Vejle, DK.)