Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm Cand. Phil.

  Notater:

Alle oplysninger vedr. den valgte person
Navn:Agnette Marie Elisabeth Otterstrøm
Køn:K
Alder:78
Civilstand:Enke
Stilling i husstanden:Enke efter Professor. Cancelleriraad Otterstrøm
Fødested:Randers
Kildehenvisning:33
trossamfund:Lutheran
Antal familier/hus:1
Kilde: FT-1880
Husstands-/familienr:2
Matrnr/adresse:Stuen a
Sogn: H. C. Ørsteds Vej
Herred: København (Staden)
Amt: København
Stednavn: No. 17, Forhus
Indtastningsnr: D5460
Løbenr.: 170
Dansk Demografisk Database
Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Ørstedvej , H.C., Frederiksberg, 21, 17, FT-1880, D4551
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
----------
Agnete Marie Elisab. Otterstrøm, [f.Blom] 78 Enke Husmoder Randers
Lauritz Nicolai Hvidt Otterstrøm 33 Ugift Hendes søn Domsognet, Ãrhus
Cecilie Nielsen 42 Ugift Tjenestepige Sverige

  Forskningsnotater:

Student 1866, København (Metropolitan), cand. phil. 1867.Lærer ved Baggers skole 1875, overtog den i 1881 og flyttede den til H.C.Ørstedsvej.1886 forenedes den med Frederiksberg Latin- og Realskole. Inspektør til 1887, da han sammen med Niels Hjort (senere skoledirektør) overtog skolen på Nyvej.
I 1891 toges en ny bygning på Hollændervej i brug. 1910 under navnet: De forenede Latin- og Realskoler. Ved udvidelsen i 1907 ændredes navnet til Frederiksberg Gymnasium.
Fra 1901 til 1919 var han enebestyrer, fra 1914 med betegnelsen rektor. Stat og Kommune overtog gymnasiet i 1919, og Laurits Otterstrøm tog sin afsked efter 33 års virke ved samme skole.
Sit navn havde han efter politikeren Laurits Nicolai Hvidt, som dels var nationalliberal og stænderdeputeret, dels sad som direktør for Nationalbanken i København, da filialen i Aarhus blev oprettet.Om sin barndom skriver Laurits Otterstrøm: Cornelia og jeg var omtrent jævnaldrende og blev derfor, da vi var de ybgste af børnene, et led for os selv. Vi var knyttet sammen i alle vore lege. Vi gik under navnene: NE og LA. Somme tider legede vi med soldater, tin- eller papirsoldater, særlig når vi havde besøg af min eneste kammerat Ferd. Bauditz (senere redaktør).- Vi spillede ofte komedie sammen; Emma arrangerede det, og far og mor og Cathrine var de ulykkelige tilskuere. D
a Cornelia kom til Langaa for at live konfirmeret, var barndomsårene egentlig forbi, og i september 1859 flyttede vi til København.Aarhus hører til mine bedste minder, jeg erindrer alt derfra. Fra vores altan har Cornelia og jeg menge gange set ud over Kalø Vig, dels når postdamperen, som hver eftermiddag kom fra Korsør, drejede ind i havnen, - et dangang ret nyt syn,da dampskibe ikke hørte til det almindelige, - dels når blussene Valborg aften den sidste dag i april blev tændt ved Kalø, på Mols og Helgenæs, Turø og Samsø, et pragtfuldt uforglemmeligt syn, der spændte ud over hele den store bue, der begrænsede vigen. Bugten gik dengang lige ind til haverne ved kysten, Aarhus var dengang overordentlig smukt beliggende, til begge sider kranset af skov: Risskov og Marselisborg. Hvilke barndoms- og ungdomsdage med herlige minder, jeg dog har
haft. Jeg har meget at være taknemmelig for.Frederiksberg Latinskole.
I 1891 opførtes en ny, moderne skolebygning på Hollændervej. Som privatejet skole måtte de to bestyrere selv fremskaffe den nødvendige kapital, og det fremgår af skolens årsskrift 1891, at Laurits otterstrøms søster Cathinca og formuende svoger V.A.Krieger har stillet betydelige midler til rådighed. Bl.a. oprettede de et (endnu (1969) betående legat, som bærer deres navne (kapital: 20.000 kr) og skænkede en betydelig samling af historiske, geografiske og æstetiske værker til
skolens bibliotek. Ved indvielsen d. 2. aapril 1891 fremførte skolens elever en kantate, hvortil Laurits Ottetstrøm havde skrevet teksten. Et af afsnittene lyder:
Hør, fuglene spår
nu det lysner mod vår,
nu det knoppe og blomstrer på mark og i enge.

Så lad vidt over vang
lydt med fuglenes sang
klinge toner fra jublende drenge.
Lad skolen, som nys folded ud sig i våren,
bestandigt af børnenes kærlighed båren
vokse op til et hjem
for vor ungdom, for dem
som af kundskabens kilde vil øse og lærdom uddrage.

Ved han s 25 års jubilæum skrev Kristelig Dagblad ( 11/9 1912 ):
Skolebestyrer Otterstrøm er en mand, som har præget den skole, hvis leder han har været nu i 25 år, og som stadigt er hans et og alt. Han er en fædrelandssindet mand, og han har bestræbt sig for, at skolen også kunne få præg af dette sindelag. Men han er tillige en religiøst bevæget mand, - det har man kunnet mærke ikke mindst, når han ved årsafslutningerne skulle give de afgående elever et ord med på rejsen.
Det, som præger Otterstrøm, er dog hans ualmindelige jævne og bramfri væsen over for lærere og elever. Dette har ikke hindret en udmærket disiplin i hans skole, hvilket har givet lærerne gode arbejdsbetingelser.
I de forløbne 25 år har skolen fået hele hans dygtige og udholdende arbejde; han lever for sin skolegerning. Da han for et års tid siden lå syg i længere tid, var hans første skridt efter sygelejet: til skolen, der stadigt havde været i hans tanker.

Optegnelser om slægten.
Laurits Otterstrøm var den yngste af de 17 børn, og han var tillige den længstlevende. I 1925, da C.V.Otterstrøm arbejde på udgivelsen af Moders Erindringer, fik han sin farbror til at skrive om slægtens medlemmer. Nedskrivningen fandt sted i 1925-26, og selv om Laurits Otterstrøm var nær de 80 år, var hans erindring ganske klar og sikker. Hans notater har dannet grundlaget for beretningen om personerne i de tre første slægtsled af familiens historie. I tid spænder hans errin
dringsstof fra omkring 1780 til 1910-20, altså ca. 140 år.
Kilder:
Kraks blå bog 1927
Frederiksberg Latin- og Realskole, årsskrift 1891.