pil pil pil pil
Rasmus Jocumsen Gaardejer
(1839-1916)
Ane Marie Carlsen
(1839-1923)
Jeppe Andersen Arbejdsmand
(1843-1928)
Kirstine Nielsen
(1847-1914)
Anders Karl Jokumsen
(1880-1939)
Kirsten Christine Andersen
(1881-1924)

Agnes Marie Kirstine Jochumsen
(1911-2008)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Poul Helge Hansen

Agnes Marie Kirstine Jochumsen

  • Født: 25 Okt. 1911, Marke, Kundby, Tuse, Holbæk, DK
  • Dåb: 17 Dec. 1911, Kundby Kirke, Kundby, Tuse, Holbæk, DK
  • Ægteskab (1): Poul Helge Hansen i 1950
  • Død: 4 Sep. 2008, Flintholm, Frederiksberg, København, DK i en alder af 96 år
Billede

punkttegn  Forskningsnotater:

About Agnes Marie Kirstine Hansen
Agnes bliver døbt i Kundby Kirke d. 17.december 1911. Agnes begyndte skolen i Marke Landsbyskole. Hendes skolelærer hed frøken Nielsen. Nevø Kurt og niecerne Margit og Lis havde også frøken Nielsen og tit kaldte frk. Nielsen Margit for Agnes. Agnes var kun 12 år da hendes mor døde 42 år gammel. Agnes´ storebror blev konfirmeret bare 6 dage efter d.13. april 1924. Agnes selv blev konfirmeret i oktober 1926. Derefter er hun ung pige hos sin far Anders Jochumsen Marke til d. 1.5.1929. Agnes har fortalt, at hun og hendes far en dag gik en tur. Hendes far forklarede, at det ville være umuligt, for storebror Jens at overtage gården, hvis hun gjorde krav på sin arv. Agnes forstod det, og at det var naturligt for hende, at Jens skulle overtage gården. Det var hendes far Anders meget glad for. Jens købte gården den 24. marts 1937.

Agnes kommer ud at tjene som 18-årig. Fra 1.5.1929 til 1.5.1930 Hyllegård Gislinge. Fra 1.5.1930 til 1.12 1931 Toftegård Mejeri, Asnæs. Fra 1.12.1931 til 1.5.1933 husbestyrerinde hos sin far gårdejer Anders Jochumsen Marke. Fra 1.5.1933 til 1.11.1933 i Jerslev. Her var der en uoverensstemmelse, som Agnes ikke har uddybet, men hendes far kom og hentede hende og løskøbte hende fra fæstet (ansættelsen). Fra 1.11.1933 til 1.5.1935 Mejeriet Østervang. Agnes var ikke mejerist, men hun stod i udsalget, passede husholdning, rengøring, madlavning og pasning af børn.

Det var hårdt arbejde og hun var 22 til 24 år, men hun kunne lide sit arbejde. 1.5.1935 til 1.8.1935 3. mdr. på Tommerup Højskole. 1.8.1935 til 1.11.1935 tilbage på Mejeriet Østervang. Nu havde Agnes samlet erhvervserfaring og været på højskole så nu var det tid til hendes sygeplejerskeuddannelse. Hun begyndte d. 1.11.1935 på sygeplejerskeskolen på Odense Amts- og Byes Sygehus. Det var et utrolig godt hold med kammeratskaber, der blev holdt ved lige hele livet. Agnes blev kaldt Jochum. Hun havde også øgenavnet skraldespanden. "Det kan Agnes spise". Soldaterkasernen lå lige ved siden af elevfløjen, så pigerne kunne nyde udsigten til eksercerpladsen. I marts 1939 bliver Agnes kaldt til forstanderinden. Der var bud hjemmefra, at hendes far var alvorligt syg. Hun spurgte om Agnes havde penge og lånte Agnes 100,00 kr. til rejsen. Agnes nåede hjem. Anders, hendes far var uheldigvis faldet ned fra halmloftet, og efter et stykke tid fik han lungebetændelse og døde d. 24. marts 1939. Her er Agnes 27 år.

Agnes slutter sin grunduddannelse 1.9.1940 i Odense. Agnes fortsatte sin uddannelse på Oringe, Sindssygehospitalet i Vordingborg. Her er psykiatrisk museum i dag. Navnet Sindssygehospital blev først ændret til Statshospital i 1959 og 1976 Amtshospital. Agnes' psykiatriske uddannelse var fra 1.9.1940 til 1.3.1941. Herefter fra d.1.3.1941 til 1.5.1941 var Agnes på Fanny Fin's Fødeklinik. Et sted Agnes havde den største kritik af, både hvad angik behandling og hygiejne eller rettere mangel på samme.

D.1.5.1941 til 1.7.1946 er Agnes fastansat på Frederiksberg Hospital. Agnes tænker på at tage et år til Grønland og søger orlov. Hun kan imidlertid kun få ½ års orlov. Hun siger derfor sin stilling op. Agnes har mødt Poul (hendes kommende mand) i venskab inden hun tager til Grønland.

Agnes bliver ansat af Den kgl. grønlandske handel fra d. 1.8.1946 til d. 1.9.1949. Hvorvidt Agnes tog et år ad gangen er os uvist.

Agnes var næsten 35 år og havde en god uddannelse bag sig. De første 3 år på Odense Sygehus med hovedvægt på operationsgangen. Agnes gør tjeneste på Grønlands største ø Disko og i den største by på Disko, Godhavn.

Efter at Agnes kom hjem fra Grønland, havde hun svært ved at tale om sin tid i Grønland. Hun havde simpelthen hjemve til Godhavn. F.eks. når der var fjernsyn om og fra Grønland, måtte hendes mand Poul slukke, fordi hun græd på grund af afsavn. Først på et sent tidspunkt i hendes liv, fik hun fortalt små brudstykker.

Hendes bagage blev transporteret i en mindre dragkiste af træ. Da hun ankom til Godhavn, blev hun budt velkommen af bl.a. kolonialbestyreren, der var dansker. Agnes boede på hospitalet. Der var plads til 8 patienter, sengepladser. Den første aften var hun budt til sammenkomst med danskerne hos kolonialbestyreren. Her blev der serveret en stor skål eller gryde med kogt sælkød i tern. Kolonialbestyreren sagde til Agnes, at hun bare skulle spise, for der blev ikke serveret andet. Agnes har fortalt, at hun senere, når hun var alene om aftenen, godt kunne finde på at koge sælkød til sig selv, ligesom en lækkeri.

Lægen boede et godt stykke fra Godhavn. Præcis hvor ved vi ikke, men vi gætter på Egedesminde. Hver aften ringede Agnes til lægen og gav rapport for dagen. Lægen sluttede altid med at sige "alt OK". Agnes fortalte, at hun selv blandede medicinen af forskelligt pulver efter opskrift. På hospitalet var der ansat en grønlandsk fødselshjælper (jordmoder) og sygehjælper. Desuden havde de hjælp fra en moden grønlandsk fanger. Han blev kaldt Godfar. Han sejlede med motorbåd og hjalp med alt bl.a. når Agnes skulle på hjemmebesøg. Agnes reddede hans liv, da hun måtte operere ham for en akut blindtarmsbetændelse. Det glemte han aldrig, og de havde et godt samarbejde og venskab. En gang da Agnes skulle på hjemmebesøg, skulle hun sejle, men Godfar sagde, at de ikke kunne sejle. Agnes forstod det ikke, for det var meget fint vejr, men inden der var gået en time blev det et frygteligt uvejr med snestorm, hvor man ikke kunne se en hånd for sig.

Agnes har også fortalt om en anden gang, hvor hun var på vej hjem med båden fra hjemmebesøg. Hun stod på dækket. Vejret var helt stille, månen var på himlen, som var fyldt med stjerner, og de sejlede tæt på det høje isfjeld. Det var så overvældende. Hun græd, fordi det var så smukt, og måtte gå under dæk.

Der var i øvrigt aldrig mangel på hjælp. Hvis hun skulle på hjemmebesøg med hundeslæde gik hun udenfor, og en masse unge grønlændere var samlet udenfor, og tilbød at køre for hende. Der skulle også hentes vand eller sne, da der ikke var indlagt vand.

Hver fredag holdt danskerne sammenkomst. Agnes kunne en aften ikke deltage, fordi hun havde en ung pige indlagt med høj feber. Det var meget alvorligt. Agnes kom dog til sidst, og kunne fortælle at pigens feber var faldet, og hun var i bedring. Selskabet reagerede med at råbe et højt hurra. Der var også en tradition ved foråret, hvor alle samledes i det fri på fjeldet for at se det første glimt af solen et kort sekund over horisonten. Herefter festede alle. Agnes beundrede også den grønlandske kultur, og grønlændernes rene sind. Bl.a. fortalte hun, at til en fest klappede manden sin kone bagi, og de gik afsides og kom senere tilbage

som det naturligste i verden. Hun fortalte tillige, at man aldrig låste sine døre.

Når Agnes var ude at køre med hundeslæde, hvilket hun elskede, var hun meget imponeret. De kørte på isen eller sneen, alt så ens ud, og pludselig smældede pisken ved førerhundens højre øre, og slæden kørte til højre. Der var ingen vejskilte, men grønlænderne kendte vejen.

Agnes fik nogle gange pakke hjemmefra med bl.a. grønsager. Det var fra hendes storebror Jens. Han havde overtaget deres forældres gård. Pakkerne bar selvfølgelig præg af frostskader. Det lykkedes dog Agnes, at dyrke kartofler i urtepotter i vindueskarmene.

Da Agnes´ kontrakt var ved at udløbe, overvejede hun at forlænge sit ophold. Kolonialbestyreren sagde til Agnes. at hvis hun blev længere, ville hun gro fast, så hvis hun ville tilbage til Danmark på et tidspunkt, skulle det være nu. Godfar var ked af, at tage afsked med Agnes. De korresponderede nogle få gange, efter Agnes kom hjem, men det ebbede hurtigt ud.

Billede

punkttegn  Begivenheder

1. Konfirmation, 4 Okt. 1925, Kundby Kirke, Kundby, Tuse, Holbæk, DK.


Billede

Agnes blev gift med Poul Helge Hansen, søn af Carl Joseph Hansen Snedker og Kirsten Christensen Syerske, i 1950. (Poul Helge Hansen blev født den 20 Mar. 1916 i Frederiksberg, Skt. Lukas, Sokkelund, Københavns, DK, dåb den 21 Apr. 1916 i Skt.Lukas Kirke, Skt.Lukas, Sokkelund, København, DK, døde den 14 Feb. 1983 i Frederiksberg, Sokkelund, Københavns, DK og blev begravet den 18 Feb. 1983 i Vestre Kirkegaard, København, DK.)


Billede

© Informationer fra denne side må ikke bruges i anden sammenhæng uden tilladelse og uden angivelse af kilde.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Mar. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af poul@poul-herdis.dk