Ellen Methine Christensen Husmoder ¹

  Forskningsnotater:

Hørby Kirkebog side 83 nr. 5:
Ellen Methine Christensen født 10. november 1907 i Kastrup, Hørby Sogn, Tuse Herred, døbt 22. december 1907 i Hørby Kirke. Forældre Arbejdsmand Jens Christensen og Hustru Anna Christine Rasmine Nielsen af Kastrup. Moderen var 41 år gl. Faddere var Pige Christine Christensen, Gmd Hans Jensen og Hustru Sofie Rasmussen, Gmd Hermand Jørgensen alle af Kastrup.

Hagested Kirkebog 1922 side 145 nr. 12:
Ellen Methine Christensen, Gurede, er konfirmeret Palmesøndag 9. april 1922 i Hagested Kirke.

Rørvig kirkebog 1989 side 137 nr. 1:
Ellen Methine Jensen, Plejehjemmet Møllebakken i Rørvig, født Christensen er død 3. januar 1989 på sygehuset i Nykøbing Sj., bisat 11. januar 1989 fra Rørvig kirke af pastor Inge Lorentzen til brænding i Holbæk. Urnen er nedsat på Undløse kirkegård ved siden af sin første mand og et barnebarn. Drev sammen med sin afdøde 2. mand, Jens Henrik Jensen. gartneri i Rørvig, boede i Nakke v/Brantebjerggaard. 1. ægtefælle Hans Christian Nielsen er begravet på Undløse kirkegård. Datter af afdøde husmand Jens Christian Christensen og hustru Anna Christine Rasmine født Nielsen.

Ved Farmors bisættelse d. 11 Januar 1989:
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og ,Vorherre Jesus Kristus, amen. Johs. Åbenbaring og jeg så en ny himmel og en ny jord - det ny Jerusalem. Her vil ties her vil bies.
Ja her mangler vi ord, her vil ties, og her må bies, her må vi vente, vente til vi får tænkt det hele rigtigt igennem, for selvom Ellen Jensen fik mange gode år og selv om hun var ret reduceret i sin sidste tid, så var hun der dog. I havde jeres gamle mor, svigermor, bedstemor og oldemor at besøge, at opmuntre sammen med de andre på hjemmet, og på hjemmet havde vi hende vi, der var kommet til at holde af hende. Vist skal hente, kun ved at vente kun ved at vente, kun ved at vente vor sommer ind, at gennemtænke hele hendes liv er som et sommerpust..Sådan kan det virke at tænke på, hvordan hun sammen med sin generation har måtte pukle og gjort det med en vis tilfredsstillelse,
især nok dengang, da hun med sin første mand skar tørv i krigens tid og dette strenge arbejde lønnede sig, men også siden, når hun arbejdede på sygehuset, vi har svært ved at forestille os vores egen generation i hendes sko, uden beklagelse, altid positiv og glad. Mon ikke de fleste af os er for
forkælede til at stå det samme igennem og med samme værdighed med dette pust af sommer og glæde over sliddet?
Trange tider, langsomt skrider - det har den art, sådan er det dagene længes vinteren strenges, vinteren strenges og det er svart. Hendes trange stunder kom, da jeres Far døde og hun skulle køre arbejdet videre, og hun til sidst tog plads som husbestyrerinde med. den sidste af jer. Det har været en vintertid for hende, men dog med lyspunkter, med opmuntringer og glæder, det blev jo et godt hjem for Ole, og for hendes mand og hende selv og for alle der kom der, turdelduer, som de næsten blev, turdelduer, kom at skue, kom at skue gærdet hist, der skal du finde forsommers minde, forsommers minde alt grønt på kvist, også for hende blev det forår både bogstaveligt og i overført betydning der ude i Nakke, vellidt som hun var af alle. Det positive lyssyn og syn på andre mennesker fornægtede sig ikke, var ikke til at kue, og selv da hun igen blev alene, fandt hun meget at glæde sig over og at glæde sig til både med lejligheden i Grønnehavestrædet og da hun fik plads på plejehjemmet der havde også været alle rejserne, der var børnene og børnebørnene, særlig Susanne der var små oldebørn, og der var også tid til kærlighed på plejehjemmet og til at lægge planer om en Spaniensrejse til sommer.
Eja søde første - grøde, første grøde af bliden vår lad det kun fryse, lad mig kun gyse, lad mig kun gyse, det snart for går, Eja søde første grøde første grøde af bliden vår. Vi fryser ved tanken om at skulle savne hende - det gør os så sært kolde inden i, men samtidig så opvarmes vore kolde sind ved tanken om hende, disse tanker er som snefnug, der lægger sig som en
dyne over vore frosne hjerter og varmer dem op, skærmer dem mod bitre tanker, urimelig sorg og græmmelse. Due du udgrunde, du udgrunde hvar der nu sker. Kulden kan svækkes, blomsterne dækkes, blomsterne dækkes, jo mer det sner, alt det glade og positive vi tænker om Ellen og som vi vedblivende vil blive ved at tænke om hende, det vil sidde i os som en pant på, at hun lever i evigheden, ikke alene så længe vi mindes hende og tager hendes eksempel, men så længe hun lever i Guds tanker - og det i al evighed, derfor kom min due, lad dig skue, lad dig skue, lad dig skue med olieblad, håbets olieblad, se, nu er stunden næsten udrunden, næsten udrunden, som gør dig glad. Der stund, hvor du ser Ellen i det perspektiv, ser hende levende i opstandelsens lyse forår. Kom min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad, Amen.
Lad os bede:
Kære Gud vi beder dig: Lær os at tage hver dag, hver time, som en gave af din hånd. Vi takker dig for livet, du gav os med al dets lyst og glæde tak for de mennesker, du lod os møde på vor vej, og for den kærlighed fra dig, som har været imellem os, særlig takker vi dig for Ellen Jensen, som vi nu siger farvel til, tak for alle de skønne dage, men tak også for de gange hvor det var svært, hvor hun og vi måtte lære at være tålmodige, at bede om tilgivelse og selv at tilgive, vær med os, der er ladt tilbage, lad ingen af os gå til i mismod og tvivl, men lad os mærke din kærligheds Ånd levende iblandt os, ja vis os, at vi er i dine gode hænder, hvad der end sker, og vi beder dig og stoler på, at du som oprejste din Søn fra de døde, også vil oprejse os og vor slægt, mens vi er her på jorden og når vi engang skal mødes hisset i dit rige.
Det beder vi om i Vorherre Jesu Kristi navn, Amen.

Dødsfald
Ellen Jensen, plejehjemmet Møllebakken, Rørvig, tidligere Grønnehavestræde 4, Nykøbing, er stille sovet ind på Nykøbing Sj.
Sygehus efter få dages indlæggelse. Hun blev 81 år .
Hun var fra Tuse Næs og blev i 1930 gif t med landmand Hans Nielsen. De købte en landbrugsejendom i Østrup ved Ugerløse. Hun og hendes mand Hjalp hinanden med arbejdet, og tre børn voksede op i hjemmet.
Hun mistede sin mand i 1946 og boede fortsat på ejendommen nogle år, indtil hun i 1951 blev husbestyrerinde for frilandsgartner Henrik Jensen, Nakke Nord, der var ugift. De blev gift året efter og havde 17 år sammen,
indtil han døde i 1969. Ellen Jensen blev boende alene i Nakke, indtil hun i 1976 flyttede til lejligheden i Grønnehavestræde i Nykøbing.
I årene i Nykøbing kom hun meg et i ældrecentret. Hun var også på flere rejser til udlandet og var et meget aktivt menneske. For halvandet år siden blev hun syg og kom på sygehuset. Her blev hun genoptrænet. og kom i februar 1988 på Møllebakken. Ellen Jensen holdt jul hos dattere, Grethe,
sammen med hele familien, børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Hun var meget glad for at være sammen m ed dem alle. Tredie juledag blev hun syg og kom på sygehuset. Hun efterlader datteren Grethe Eberhardt, Nr . Jernløse, og to sønner, Jens Nielsen, Brøndby Strand, og Ole Nielsen,
Farum.

  Dødsnotater:

Dødsfald
Ellen Jensen, plejehjemmet Møllebakken, Rør-vig, tidligere Grønnehavestræde 4, Nykøbing, er stille sovet ind på Nykøbing Sj. Sygehus efter få dages indlæggelse. Hun blev 81 år .
Hun var fra Tuse Næs og blev i 1930 gift med landma nd Hans Nielsen. De købte en landbrugsejendom i Østrup ved Ugerløse. Hun og hendes mand Hjalp hinanden med arbejdet, og tre børn voksede op i hjemmet. Hun mistede sin mand i 1946 og boede fortsat på ejendommen nogle år, indtil hun i 1951 blev husbestyrerinde for frilandsgartner Henrik Jensen, Nakke Nord, der var ugift. De blev gift året efter og havde 17 år sammen, indtil han døde i 1969. Ellen Jensen blev boende alene i Nakke, indtil hun i 1976 flyttede til lejligheden i Grønnehavestræde i Nykøbing.
I årene i Nykøbing kom hun meg et i ældrecentret. Hun var også på flere rejser til udlandet og var et meget aktivt menneske. For halvandet år siden blev hun syg og kom på sygehuset. Her blev hun genoptrænet. og kom i februar 1988 på Møllebakken. Ellen Jensen holdt jul hos dattere, Grethe,
sammen med hele familien, børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Hun var meget glad for at være sammen m ed dem alle. Tredie juledag blev hun syg og kom på sygehuset. Hun efterlader datteren Grethe
Eberhardt, Nr . Jernløse, og to sønner, Jens Nielsen, Brøndby Strand, og Ole Nielsen, Farum.

  Begravelsesnotater:

Ved Farmors bisættelse d. 11 Januar 1989:
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og ,Vorherre Jesus Kristus, amen. Johs. Åbenbaringog
jeg så en ny himmel og en ny jord - det ny Jerusalem. Her vil ties her vil bies.
Ja her mangler vi ord, her vil ties, og her må bies, her må vi vente, vente til vi får tænkt det hele
rigtigt igennem, for selvom Ellen Jensen fik mange gode år og selv om hun var ret reduceret i sin
sidste tid, så var hun der dog. I havde jeres gamle mor, svigermor, bedstemor og oldemor at besøge,
at opmuntre sammen med de andre på hjemmet, og på hjemmet havde vi hende vi, der var kommet
til at holde af hende. Vist skal hente, kun ved at vente kun ved at vente, kun ved at vente vor sommer
ind, at gennemtænke hele hendes liv er som et sommerpust..Sådan kan det virke at tænke på,
hvordan hun sammen med sin generation har måtte pukle og gjort det med en vis tilfredsstillelse,
især nok dengang, da hun med sin første mand skar tørv i krigens tid og dette strenge arbejde lønnede
sig, men også siden, når hun arbejdede på sygehuset, vi har svært ved at forestille os vores
egen generation i hendes sko, uden beklagelse, altid positiv og glad. Mon ikke de fleste af os er for
forkælede til at stå det samme igennem og med samme værdighed med dette pust af sommer og
glæde over sliddet?
Trange tider, langsomt skrider - det har den art, sådan er det dagene længes vinteren strenges, vinteren strenges og det er svart. Hendes trange stunder kom, da jeres Far døde og hun skulle køre arbejdet videre, og hun til sidst tog plads som husbestyrerinde med. den sidste af jer. Det har været en
vintertid for hende, men dog med lyspunkter, med opmuntringer og glæder, det blev jo et godt hjem
for Ole, og for hendes mand og hende selv og for alle der kom der, turdelduer, som de næsten blev,
turdelduer, kom at skue, kom at skue gærdet hist, der skal du finde forsommers minde, forsommers
minde alt grønt på kvist, også for hende blev det forår både bogstaveligt og i overført betydning der
ude i Nakke, vellidt som hun var af alle. Det positive lyssyn og syn på andre mennesker fornægtede
sig ikke, var ikke til at kue, og selv da hun igen blev alene, fandt hun meget at glæde sig over og at
glæde sig til både med lejligheden i Grønnehavestrædet og da hun fik plads på plejehjemmet der
havde også været alle rejserne, der var børnene og børnebørnene, særlig Susanne der var små
oldebørn, og der var også tid til kærlighed på plejehjemmet og til at lægge planer om en Spaniensrejse til sommer.
Eja søde første - grøde, første grøde af bliden vår lad det kun fryse, lad mig kun gyse, lad mig kun
gyse, det snart for går, Eja søde første grøde første grøde af bliden vår.
Vi frysered tanken om at skulle savne hende - det gør os så sært kolde inden i, men samtidig så
opvarmes vore kolde sind ved tanken om hende, disse tanker er som snefnug, der lægger sig som en
dyne over vore frosne hjerter og varmer dem op, skærmer dem mod bitre tanker, urimelig sorg og
græmmelse. Due du udgrunde, du udgrunde hvar der nu sker. Kulden kan svækkes, blomsterne
dækkes, blomsterne dækkes, jo mer det sner, alt det glade og positive vi tænker om Ellen og som vi
vedblivende vil blive ved at tænke om hende, det vil sidde i os som en pant på, at hun lever i evigheden, ikke alene så længe vi mindes hende og tager hendes eksempel, men så længe hun lever i
Guds tanker - og det i al evighed, derfor kom min due, lad dig skue, lad dig skue, lad dig skue med
olieblad, håbets olieblad, se, nu er stunden næsten udrunden, næsten udrunden, som gør dig glad.
Der stund, hvor du ser Ellen i det perspektiv, ser hende levende i opstandelsens lyse forår. Kom min
due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad, Amen.
Lad os bede:
Kære Gud vi beder dig: Lær os at tage hver dag, hver time, som en gave af din hånd. Vi takker dig
for livet, du gav os med al dets lyst og glæde tak for de mennesker, du lod os møde på vor vej, og for
den kærlighed fra dig, som har været imellem os, særlig takker vi dig for Ellen Jensen, som vi nu
siger farvel til, tak for alle de skønne dage, men tak også for de gange hvor det var svært, hvor hun
og vi måtte lære at være tålmodige, at bede om tilgivelse og selv at tilgive, vær med os, der er ladt
tilbage, lad ingen af os gå til i mismod og tvivl, men lad os mærke din kærligheds Ånd levende
iblandt os, ja vis os, at vi er i dine gode hænder, hvad der end sker, og vi beder dig og stoler på, at du
som oprejste din Søn fra de døde, også vil oprejse os og vor slægt, mens vi er her på jorden og når
vi engang skal mødes hisset i dit rige.
Det beder vi om i Vorherre Jesu Kristi navn, Amen.

  Begivenheder

1. Bisat, 11 Jan. 1989, Rørvig Kirke, Rørvig, Ods, Holbæk, DK. Urnen nedsat i familiegravsted på Undløse kirkegård.

Ellen blev gift med Hans Christian Nielsen Boelsmand, søn af Ole Peter Nielsen Skomager og Albertine Nielsen Husmoder, den 4 Apr. 1930 i Søndersted Kirke, Søndersted, Merløse, Holbæk, Dk. (Hans Christian Nielsen Boelsmand blev født den 29 Mar. 1905 i Søndersted, Merløse, Holbæk, DK, dåb den 7 Maj 1905 i Søndersted Kirke, Søndersted, Merløse, Holbæk, Dk, døde den 15 Jun. 1946 i Holbæk Amts Sygehus, Skt. Nicolai, Merløse, Holbæk, DK og blev begravet den 21 Jun. 1946 i Undløse Kirke, Undløse, Merløse, Holbæk, Dk.). Årsagen til hans død var Ulykke.

Ellen blev derefter gift med Jens Henrik Jensen Gartner, søn af Niels Jensen Parcellist og Sine Marie Danielsen, den 2 Sep. 1952 i Borgmesteren, Nykøbing Sj., Ods, Holbæk, DK. (Jens Henrik Jensen Gartner blev født den 20 Jan. 1907 i Kollekolle, Vig, Ods, Holbæk, DK og dåb den 23 Jun. 1907 i Vig Kirke, Vig, Ods, Holbæk, DK.)