Jens Christian Henriksen Købmand

   Dødsårsag: Vand i Lungerne.

  Forskningsnotater:

Far blev født i entreprenør/fodermester-boligen ved Sofienholm Gods, det sidste kampstenshus på venstre side af vejen efter indkørslen til slottet.
I 1922 stoppede farfar på godset, solgte besætningen og købte købmandsforretningen i Algestrup, men her i årene mellem 1. og 2. verdenskrig var det svære tider for alle, mange gange måtte Farfar låne børnenes sparepenge for på den måde at kunne få varer i butikken.
Fars minder fra barndommen var præget af, at det krævede stor påpasselighed og flid, at få økonomien til at hænge sammen, dette efterlevede han gennem hele tilværelsen med at passe på i hvedagen, men når der var fest, så måtte det koste det, som festen koster. Denne holdning til tilværelsen gjorde, at han sammen med mor kunne opbygge en kapital, der stillede dem uafhængigt af andre, ligesom vi altid kunne låne penge, hvis det var til fornuftige ting, og vi overholdt indgåede aftaler.
Mange års slidt sammen med mor som købmandspar i Udby fortsatte indtil far var sikker på, at de havde sparet så meget sammen, at de kunne flytte til huset i Hørby for at kunne blive der, så længe de havde lyst, uden at have problemer med økonomien, og så der var penge til at kunne betale for nødvendig hjælp, så den længst levende kunne blive boende i huset uden at have disse problemer.
Far havde nået sit mål sammen med mor, så da kræfterne ebbede ud, kunne han takke af efter et godt liv sammen med mor og børn, i den overbevisning, at vi alle ville respektere dette hans mål i tilværelsen, således at mor kunne blive boende i huset på Blåbærvej uden at have problemer med økonomi eller mangel på nødvendig hjælp i hverdagen.
Jeg er i dag glad for, at far ikke skulle opleve, hvordan han livsværk ikke blev respekteret, på trods af vi alle 3 var blevet hjulpet godt i vej med vores tilværelse.

  Begravelsesnotater:

Tale ved Jens Christian Henriksens bisættelse fra Udby kirke lørdag den 14. februar 2004 kl. 13.30.
Læsning: Prædikerens Bog 3, 1-11. Salmer: 399,121,770,784..
Gegtakker, mindesammenkomst på Hørby Færgekro.Baren bærestil rustvogn.)
Nåde være med jer. Fred fra Gud, vor far, og Herren Jesus Kristus. Amen.
>Alting har en tid, for alt, hvad der sker under Himlen, er der et tidspunkt<, hørte vi det læst før fra Prædikerens Bogi Det Gamle Testamente. Og, det er så sandt, som det er sagt. Det er en dybt menneskelig erkendelse, at intet varer ved, men at livet består af, en kortere eller længere række af begivenheder gode som onde, lykkeligeog ulykkelige. Og det var også, hvad du, Emmy og I børn fortalte om, da I fortalte mig store og små historier fra Jens Christian Henriksens lange liv.
Men der var den meget store forskel, at I ikke >bare< fortalte historier fra en gammel mands lange liv,som nu er sluttet. Nej, I fortalte med kærligheden som fortegn, og det gør alting forskelligt fra først til sidst. Kærligheden, som tog sin begyndelse på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt i et ismejeri i København. 60 års ægteskab blev dette møde i tiden til - og 3 børn og alle I andre, som er kommet til siden. I er kærlighedens udtryk. Men Jens Henriksens kærlighed til livet og dets mennesker er også fortalt gennem årene som købmand og ikke at forglemme gennem hans optagethed og snildhed med de urværker, som han gennem sin tid, har fået til at måle tiden ud for andre. Nu er tid jo et mærkeligt begreb, fordi det sådan set ikke eksisterer. Jo, vi måler tiden ud i sekunder, minutter, dage og år. Vi ser >tiden< i årtidernes skiften og ser netop der, hvad Prædikeren fortalte om at alting har sin tid. Og også, at tiden
en dag hører op for os, selvom denne går videre for andre. Kirken måler også tiden. Men kirken måler tiden i møder. Og hvergang et møde finder sted mellem mennesker og mellem mennesker og Gud, så meddeler kirken sig gennem klokkerne. Meddeler alle, at nu foregår endnu et møde
mellem mennesker og Gud. Og de møder foregår altid med kærligheden som fortegn, på tidens præmisser, men med evigheden som horisont. I dag, da I kom her til kirken for at sige farvel til Jens Henriksen, da faldt lyden fra kirkens klokker på jer og fortalte om dette møde til farvel.
Sådan har disse klokker mødt jer ved så mange andre møder her i kirken til vielse eller til barnedåb. Og hver gang har klokkerne meddelt et møde I tiden, men med evigheden som horisont. Veden dåb, da er de første ord, der siges ordene om opstandelseshåbet, som kaldes et levende håb. Det er håbet om, at når tiden ophører for os, da træder Guds kærlighed til, og kalder os frem til liv igen. Og nøjagtig de samme ord lyder som det sidste til os i vores død. Fra dåb til død lever vi i tiden med opstandelseshåbet som livsgrundlag. Og når vi mister den, vi elsker, da beder vi Gud virkeliggøre den virkelighed, som er ude over al forstand og tid. Den virkelighed, som vi i glimt kender i tiden som kærligheden. Dog således, som Prædikeren siger, uden at vi forstår noget som helst af, hvad Gud gør. Men i vores liv kan vi se, at kærligheden skaber liv - den kan ikke være alene således også med Guds kærlighed. Den går ind i Jens Henriksens død og tager ham med ud igen hinsides al forstand og tid. Det er det håb, som kirken sender jer tilbagei tiden med: At I kan levejeres livs dagemed frimodighedi kærligerindring om ham, som ikkemere kan følgejer. Det skal I ikke gøre for at glemme ham, men for at ære ham og den kærlighed og frimodighed, som han fyldte sit livs dage med. Amen.
Pastor Anitta, Udby Kirke.

  Begivenheder

1. Konfirmation, 4 Okt. 1931, Sdr.Asmindrup Kirke, Sdr.Asmindrup, Merløse, Holbæk, Dk.

Jens blev gift med Edith Emmy Nielsen Købmand, datter af Mads Christian Nielsen Snedkermester og Laurine Nielsen, den 25 Apr. 1943 i Udby Kirke, Udby, Tuse, Holbæk, DK. (Edith Emmy Nielsen Købmand blev født den 3 Dec. 1922 i Udby, Tuse, Holbæk, DK ¹, dåb den 1 Jan. 1923 i Udby Kirke, Udby, Tuse, Holbæk, DK, døde den 19 Feb. 2013 i Centralsygehuset, Tveje Merløse, Merløse, Holbæk, Dk og blev bisat den 2 Mar. 2013 i Udby Kirke, Udby, Tuse, Holbæk, DK.). Årsagen til hendes død var Betændt Bygspytkirtel.

  Parnotater:

DATE 08 FEB 2004
TYPE 2