Jørgen Cartsensen Købmnand Plantageejer

  Forskningsnotater:

Historie:
Slægtens stamfader Jørgen Carstensen, af sønderjysk herkomst, var plantageejer på Sankt Thomas. Hans søn Johan Lorentz Carstens eller Castens (1705-1747), der som plantageejer på Sankt Thomas havde tjent en betydelig formue, købte Knabstrup 1745 og blev 12. marts samme år optaget i den danske adel med navnet Castenschiold.

Han efterlod tre sønner: Kammerherre Carl Adolph Castenschiold til Knabstrup og Hagestedgård (1740-1820), generalmajor Jørgen Frederik Castenschiold til Hørbygård og Store Frederikslund (l741-1819) og general Joachim Melchior Holten Castenschiold til Borreby (1743-1817); fra disse stammer henholdsvis den "ældre" linje, linjen Grevenkop-Castenskiold og den "yngre" linje.

Den ældste af de tre brødre var bl.a. fader til borgmester i Korsør Jacob August Castenschiold (1765-1828) og til generalmajor af rytteriet Christian Ludvig Castenschiold til Hagestedgård (1782-1865), der havde sønnerne overpostmester i København, gehejmeetatsråd Theodor Christian Castenschiold (1814-1883), general Gustav Castenskiold (1815-1886), generalmajor, kammerherre Henrik Castenschiold (1818-1908), der som rytterofficer deltog i begge krige, og gehejmekonferensråd, ordensskatmester Ludvig Castenskiold (1823-1905).

Ludvig Castenskiold deltog som husarløjtnant i et dristigt angreb på fjenden i slaget ved Kolding 1849 og var senere med ved Fredericia og Isted, 1866 blev han som ritmester stillet à la suite og udnævntes samme år til tjenstgørende kammerherre hos dronning Louise, hvis hofchef han blev 1879. Efter dronningens død var han tjenstgørende kammerherre hos kong Christian IX.

Ludvig Castenskiolds næstældste søn (Anton Castenskiold (1860-1940)) var far til Jørgen Carl Gustav Castenschiold (1893-1978), der blev gift med Prinsesse Dagmar (1890-1961). Dagmar var datter af Kong Frederik VIII og Dronning Louise.

Ludvig Castenskiolds yngste søn, kammerjunker Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold (1873-1957), som havde ægtet besidderinden af det for stamhuset Tirsbæk substituerede Ny Tirsbæk'ske Fideikommis, tillige af det for Stamhuset Lønborggård substituerede fideikommis, frøken Carla Benzon-Bull, fik ved bevilling af 30. maj 1900 tilladelse til at føre navnet Castenschiold-Benzon og det Benzon'ske våben i forbindelse med sit eget. Flere medlemmer af denne linje forandrede ifølge patent af 4. februar 1871 navnet til Castenskiold.

Stamfaderen for den yngre linje, general Joachim Melchior Holten Castenschiold, havde to sønner, den dygtige stiftamtmand, kammerherre Johan Carl Thuerecht Castenschiold (1787-1844) og generalmajor, chef for 2. Kavaleribrigade, kammerherre Henrik Gisbert Castenschiold (1783-1856), der var farfader til helten fra 2. Skanse, kammerherre Carl Vilhelm Behagen Castenschiold (1837-1919), hvis brodersøn var generalmajor, generalinspektør for rytteriet Holten Frederik Castenschiold (1865-1950).

Jørgen Carstensen og Joh. Loren
Ved Fr. Krarup

Men forud for ham kjendes endvidere hans Fader, Jørgen Carstensen fra Flensborg, der fra 1694
forekommer paa S. Thomas som „Bottelerer". Dette var en ganske underordnet Stilling ved Handelen og lønnedes med det beskedne Beløb af 3 Rdl. om Maaneden, hvad der paa det nærmeste svarede til en menig Soldats Lønning. Efter Kontrakterne vare saadanne Folk bundne til Tjenesten i 3 Aar, og Jørgen Carstensen kvitterede ogsaa endnu 1090 for den omtalte Løn, men i Virkeligheden var hans Stilling af en bedre Beskaffenhed, end det saaledes kunde synes. Hans Morbroder var nemlig selve den daværende (iouvernør der paa Øen, hans Byesbarn Johan Lorenzen1) eller, som han selv kalder sig, Johan Lorentz. Denne, en meget paaskjønnet og dygtig Embedsmand, havde netop draget sin Søstersøn til sig for at gjøre hans Lykke, hvad der ogsaa efterhaanden opnaaedes. Lorenz's Kone (f i Aug. 1700) havde af et tidligere Ægteskab (vistnok med Lucas Volkersen) en Datter, der synes at være blevet Jørgen Carstensens Hustru og at have bragt hain nogen Formue. I hvert Fald erhvervede han sig en Plantage i Byens Nærhed i Moskito Bay og tik ved Joh. Lorenz's
Død 1703 10/6 ved Testament en Tredjedel af dennes Efterladenskab. Dog anfægtedes testamentet af hans u2 Brødre i Throndhjem, de velstaaende Handelsmænd Jacob2) og Henrik3) Carstensen, der mente sig forurettede til Gunst for de testamentariske Arvinger: Jörgen Carstensen, dennes Søster Ellen (gift med Matthias Hansen i Flensborg) og disses Søstersøn Adrian Cornelisen Lantz, der ogwaa dengang opholdt sig i Vestindien. Men Striden henstilledes til Afgjørelse af Compagniets Direktører i Kjøbenhavn, og Resultatet blev, at Jørgen Carstensen af Boet udbetalte de 2 Brødre i Norge tilsammen 1000 Rdl., men Søsteren i Flensborg 3089 Rdl. 1 Mk., hvilken sidste Suin altsaa omtrent maa være den Trediedel, som tilfaldt hver af de testamentariske Arvinger. Fra denne Tid af synes det, som om Jørgen Carstensen hurtigt gaaer frem til en mere bemærket Stilling. Lorentz's Dod gav Anledning til en kort, men livlig Kamp om Valget af en
foreløbig Afløser, hvori Cpt. (Haus Hansen sejrede over Bogholderen Joclmm v. Holten. Ved denne Lejlighed synes Jørgen Carstensen dog ikke at nævnes, men da Striden bryder ud igjen
efter Claus Hansens Død 1706 8/2 , og Valget paany staaer mellem Holten og Jørgen Carstensens „Svoger" Didrik Magens (egtl. Mogensen), vinder den sidste kjendeligt den almindelige Stemning, men den første opnaaer Pladsen. Da nemlig Carstensen staar op i den buldrende Forsamling med Spørgsmaal til Svogeren, om han nu ogsaa vilde modtage , og da Svaret blev Nej, erklærer, at Magens da heller ikke skulde tvinges, og proklamerer i det Samme v. Holten som Interims Gouvernor> uden at Nogen gjør egentlig Indsigelse derimod.
Til Grund for Lidenskabeligheden i denne og lignende Bevægelser laa en tydelig og bevidst Misfornøjelse med de bestaaende Forhold. Styrelsen var indrettet paa de Forhold og Tider, da den oprettedes; men det, som dengang var endog tildels en Forbryder Coloni, var nu i Medfør af gunstige Handels Conjunkturer og navnlig som Følge af den Danske Regerings Neutralitet voxet op til et Handels Centrum, hvor store Værdier omsattes og indbringende Fortjeneste kunde hjembringes. Beboerne følte sig da niere end før, og den Formynder-Rolle, der tidligere passede sig for Regeringen, tiltalte ikke længere. En Deputation afsendtes da 1706 med Ønsker og Klager til Kjøbenhavn, næn opnaaede ikke det Begjærede. I denne Sendelse deltog Jørgen Carstensen ikke personlig, men betegnes dog som en af de Værste blandt de Opsætsige. Derimod aflagde han et Besøg i Danmark 1708, da han sammen med sin omtalte Søstersøn Adrian Cornelisen Lantz begav sig til Kbhvn. med et af Compagniets Skibe. Inden han drog ud paa denne Rejse, oprettede han 1708 23/4 et gjensidigt Testamente med sin Hustru, hvis Navn viser sig at være Margrethe Volckers, som siden efter hans Død ægtede 1722 Jakob Magens, Stamfaderen til den nulevende Familie af dette Navn. Fællesboet synes da efter Tidens Lejlighed at have havt en betydelig Værdi, idet der forud for den Længstlevendes eventuelle nyeÆgteskab skal udbetales Børnene 3000 Stück van Achten (omtrent det Samme som Rdl.) og derhos forbeholdes dem Ret til at gaae i lige Arv. Siden ses han ogsaa 1712 - 13 paa sit eget Skib at afgaae fra S. Thomas til Amsterdam, saa
at han fik god Lejlighed til at anstille Sammenligning mellem Forholdene i Europa og Vestindien, hvad der ikke gav disse sidste nogen større Tiltrækning. Derude var imidlertid Gouvernør v.Holten død 1708 21/12, og Colonien havde atter forsøgt at skaffe sig en Øvrighed efter sit eget Hoved ved at vælge den førnævnte Did. Magens til Interims Gouvernør. Denne Gang fik de imidlertid ikke Direktionens Bekræftelse, men maatte istedenfor antage den udsendte Mikkel Crone, der døde 1716 9/8, hvorefter Erik Bredal blev hans Efterfølger, der atter 1724 afløstes af Schoutbynacht Thainsen, som snart døde og erstattedes 1720 med Commandør-Capt. Sulnti.,
Den ulmende Misstemning havde dog trods denne tilsyneladende rolige Udvikling ikke kunnet dæmpes. 1713 lagde den sig vel foreløbigt ved Lucas van Beverhouts Vægring mod at medunder¬
skrive et Klageskrift; thi nok vilde han være med, saalænge Civilitet kunde gjøre det", men Oprører vilde han ikke være. Dog allerede 1715 blev Modsætningen igjen saa skarp, at Beboerne afsendte en ny Deputation til Kjøbenhavn bestaaende af Jørgen Carstensen, Jakob Magens og Jan de Windt. Den blev i det Hele modtaget med megen Høflighed, men dens egentlige Hensigt, der mentes at være den, at faae Øen bragt i umiddelbar Afhængighed af Kronen, kunde selvfølgelig ikke indrømmes. Naar Jørgen Carstensen er død, vides ikke bestemt; men allerede 1721 10/2 anføres hans Enke paa Skattelisten og saaledes fremdeles, indtil hendes Plads der fra Slutningen af 1722 optages af Jakob Magens som hendes nye Ægtemand.

Jørgen blev gift med Margaretha Volckers. (Margaretha Volckers blev født i 1691 i Curaçao, Caribien og døde den 24 Maj 1728.)