Helle Tyrsted Rasmusen

  Notater:

Helle Tyrsted Rasmussen gik på Nørre Gymnasium og var 1929-30 elev på Tønder Seminarium. Hun blev examineret gymnastiklærerinde fra statens Gymnastikinstitut 1932 og overtog samme år ledelsen af Gymnastikhuset sammen med ægtefællen. Efter hans død blev hun eneleder. Hun har haft årlige studieophold paa Medau Skolen i Coburg, Tyskland 1952-60 og afholdelse af internationale lærerkurser fra 1956. Hun åbnede egen lærerskoie (Godtved-lærere), afspænding og bevægelse 1958 til 1979. Fra 1966 havde hun faste udsendelser i radioen (Ha'det bedre). Hun var 1964-78 formand for den danske afdeling af Helse og Arbete. Hun har faaet udgivet en række faglige værker og fik 1982 tildelt PH-prisen samt samme år Gerlev-prisen.

Der stod gymnastik skrevet over HGs vugge. Hendes fader var N.H. Rasmussen, der i 1884 indførte svenskeren P.H. Lings gymnastik i Danmark. I 1898 byggede han sit eget gymnastikhus på Vodroffsvej med det mål at bringe den svenske gymnastik til hovedstaden. Her blev HG født, og Gymnastikhuset har været rammen om hendes lange liv. Familien boede på anden sal, og hun kunne derfor som lille pige sidde på balkonen og se sin fader undervise i gymnastik, og om søndagen legede hun og hendes søskende i salen. Da faderen døde i 1924, overtog moderen ledelsen af Gymnastikhuset.
Allerede som fireårig begyndte HG sin skolegang. Sammen med sin ældre broder og to andre børn blev hun undervist privat af Kirsten Høgsbro i Fasangården i Frbg. Have. Da hun fyldte otte, begyndte hun i "rigtig" skole i 5. klasse. Efter endt skolegang sendte moderen hende den klassiske vej gennem en ung piges uddannelse. Hun kom i huset, på efterskole og på husholdningsskole, hvorefter hun begyndte på Tønder Seminarium i 1929. Da HG var ti år gammel, blev Aage G. ansat som lærer i Gymnastikhuset, og hun kunne ikke ane, at han engang ville blive hendes mand. Men sådan gik det, og uddannelsen blev derfor ikke færdiggjort. Efter forlovelsen skulle hun lære at føre hus. Men det blev også til et års uddannelse på Statens Gymnastikinstitut 1932. Dagen efter den afsluttende eksamen blev HG og Aage G. gift, og ved sæsonstarten i efteråret var det dem, der stod som ledere af Gymnastikhuset. For HG fulgte travle år med undervisning, fem børnefødsler og en evig jagt på videre uddannelse. Hun følte ikke, at hun vidste nok. Især ville hun gerne lære at bruge musik til gymnastikken, som hun havde set den tyske gymnastikpædagog H. Medau gøre det ved en opvisning i Kbh. i 1936, men først i 1952 lykkedes det hende at komme på skole hos Medau i Tyskland. Her lærte hun to somre i træk at sætte musik og bevægelse sammen i en harmonisk, æstetisk helhed. Kurset fik hende også til at indse, at de gymnastiksystemer, hun hidtil havde undervist efter, ikke slog til. Medaus totalbevægelse blev en del af hendes gymnastikprogram fremover. Hun tog hjem og kasserede alle sine timesedler og begyndte forfra. Og hermed introducerede hun den gymnastik, hun senere blev landskendt for.
Da HG fyldte 40, fik hun et skrivebord. Hun begyndte straks at bruge det flittigt som underlag for artikler, foredrag og bøger. I 1954 var hun med til at stifte foreningen Helse og Arbete, en tværfaglig, nordisk forening til bekæmpelse af belastningsskader. Initiativtageren var den norske neurolog H. Seyffarth, der i slutningen af 1940'erne havde skrevet flere artikler, hvor han kritiserede gymnastikken. Øvelserne var for konstruerede. Det vigtige var at tage udgangspunkt i de naturlige bevægelser og lære voksne de enkle øvelser, som børn behersker: at ligge, sidde, gå og stå, bruge musklerne uden unødig spænding, spænde af og ikke mindst trække vejret rigtigt. I Helse og Arbete, hvor HG var formand for den danske afdeling 1964-78, traf hun læger, fysioterapeuter, afspændingspædagoger og andre gymnastiklærere, og her mødte hun forståelse for sine nye tanker om gymnastik. I samarbejde med de mennesker, der stod bag foreningen, udviklede hun det, der i dag går under navnet Gotvedgymnastik. Formålet var ikke så meget at frembringe dygtige gymnaster, som det var at få ganske almindelige mennesker til at bruge deres krop hensigtsmæssigt og øge deres velbefindende. Det gjaldt i arbejdsstillinger, i påklædningen og i seksuallivet. HG tog fat i fødder med knyster, dårlige rygge og slappe bækkenbunde, viste i sin praksis og beskrev i sine bøger, hvordan det hele kan trænes op igen med hensigtsmæssige øvelser. I årevis lagde hun pres på strømpefabrikken Nærum-nylon for at få den til at producere buksestrømpen som afløser for korset og hofteholdere, der skulle holde strømperne oppe, og det lykkedes i 1954. Samme år udkom hendes første bog: Ha' det godt. Den blev den første i en lang række af bøger, der alle tager udgangspunkt i menneskekroppens funktioner. Mest omtalt blev bogen Muskler og orgasme fra 1980. Bøgerne blev hurtigt kendt, bl.a. fordi HG fra 1966 og de følgende 26 år havde et fast radioprogram hver lørdag morgen Ha' det bedre. Her tog hun et nyt emne op hver uge og kom således kroppen igennem. Men det var ikke kun i radioen, i gymnastiktimerne og i bøger, at hun gav sin viden videre. Allerede i 1958 oprettede hun en toårig uddannelse i Gotvedgymnastik, og hun afholdt hvert år kurser for delingsførere, skolelærere, fysioterapeuter og afspændingspædagoger, der kom til hendes Gymnastikhus i stadigt større tal.

Helle blev gift med Aage Gotved Gymnastiklærer og Tegner, søn af Simon Peter Thorvald Andersen Frugthandler og Jensine Jensen, den 25 Jun. 1932. (Aage Gotved Gymnastiklærer og Tegner blev født den 30 Maj 1900 i København, DK, døde den 17 Sep. 1963 i København, DK og blev begravet i Solbjerg Parkkirkegaard, Frederiksberg.)